Af Bente Kristensen
Prorektor, Handelshøjskolen i København

Det Europæiske Sprogår 2001 bør bruges til at sætte fokus på dansk erhvervslivs behov for en synlig sprogpolitik, der bidrager til at øge virksomhedernes konkurrenceevne i globaliseringens og informations- og kommunikationsteknologiens tidsalder.

Erhvervslivets behov for sprog og kulturel forståelse (interkulturel kompetence)
Den voksende globalisering og vidensamfundets krav til hurtig og professionel kommunikation på tværs af landegrænser medfører et øget behov for en effektiv og præcis formidling, ikke blot på fremmede sprog, men også på dansk. Håndteringen af sprog og forståelsen af fremmede kulturer er således blevet et vigtigt led i virksomhedernes konkurrenceevne.

Det Europæiske Sprogår
Med Det Europæiske Sprogår 2001 sættes der fokus på den sproglige mangfoldighed i Europa og vigtigheden af at lære fremmede sprog ikke blot for at gøre den internationale kommunikation lettere, men i endnu højere grad for at forstå andre og værdsætte deres kultur. Den, der taler fremmede sprog, har lettere adgang til arbejdsmarkedet i EU og bidrager således også til at øge arbejdskraftens frie bevægelighed.

Målet er to fremmedsprog
Det er EU's generelle sprogpolitik, at alle borgere i EU skal beherske to fremmedsprog ved siden af deres modersmål. Målet er, at en arbejdstager eller studerende skal beherske det lands sprog, som vedkommende vælger at arbejde eller studere i. Denne ambition viser sig imidlertid ikke at holde stik. Det er muligt, at den pågældende behersker to fremmedsprog, men næppe dansk, og derfor bliver både virksomhedernes og universiteternes sprogpolitik af afgørende betydning for omfanget af den internationalisering, der finder sted i Danmark.

Erhvervslivets behov
Set ud fra en sprogstrategisk og sprogpolitisk synsvinkel kan der peges på bl.a. følgende behov i danske virksomheder:

• Standardisering og kvalitetssikring i forbindelse med faglig kommunikation
• Afklaring af faglige begreber
• Vidensorganisation og videnshåndtering (knowledge management)
• Politikker, der modvirker domænetab

Standardisering og kvalitetssikring
Disse elementer er uomgængelige krav i forbindelse med virksomheders produkter. Tilsvarende krav gælder for virksomheders faglige kommunikation, dvs. at der skal fastlægges standarder og bruges ressourcer på kvalitetssikring af alle typer af tekster, hvis virksomheden skal kunne klare sig i konkurrencen med andre virksomheder såvel nationalt som internationalt. Det kan koste den enkelte virksomhed - og samfundet som helhed - betydelige beløb, når faglige meddelelser ikke bliver forstået, eller endnu værre: misforstås.

Det betyder bl.a., at alle tekster, som for eksempel manualer og brochurer - på såvel dansk som fremmedsprog - skal være udformet i et klart og korrekt sprog, som er konsistent med hensyn til anvendelse af fagudtryk. En forudsætning for at opnå dette er bl.a., at virksomhedens medarbejdere - såvel fageksperter som sprogmedarbejdere - har kendskab til og adgang til de relevante IT-værktøjer og metoder.

Afklaring af faglige begreber
Erfaringen viser, at virksomhedens medarbejdere på alle niveauer i organisationen ofte føler behov for afklaring af faglige begreber. Hvad er for eksempel forskellen mellem outsourcing og udlicitering? Hvad er forholdet mellem forsigtighedsprincippet og risikovurdering? Hvad er - og hvad er ikke - infrastruktur? Dækker et dansk og et engelsk fagudtryk præcist hinanden, og hvad er eventuelt forskellen?

Vidensorganisation og videnshåndtering (knowledge management)
En af de vigtigste faktorer i faglig kommunikation er korrekt forståelse og brug af termer, som dækker over faglige begreber. Det er således vigtigt at få klarlagt faglige begrebers indhold og afgrænsning og at registrere dette på systematisk vis så hurtig genfinding bliver mulig. Dette kan bl.a. opnås ved anvendelse af IT-værktøjer til håndtering af sprog og viden, for eksempel term- og videnbaser, som bl.a. bygger på veldefinerede og velbeskrevne begrebsapparater - også omtalt som ontologier, begrebssystemer, begrebsnet, domænemodeller eller tesaurusser. Sådanne systemer til vidensorganisation og videnshåndtering (knowledge management) er et middel til at bringe orden i et fagområdes begreber og sikre entydig kommunikation.

Domænetab
"Dansk er i dag et helt sprog, der kan anvendes til at udtrykke sig om emner inden for alle dele af samfundslivet", hed det i kulturministerens baggrundsnotat til Sprogkonferencen på Louisiana i juni 2000. En kendsgerning er det imidlertid, at inden for visse fagområder og brancher, f.eks. IT-verdenen, foregår store dele af den faglige kommunikation på engelsk. Dette kan få betydning for den almindelige dansker, der kan få svært ved at deltage i kommunikationen og forstå de manualer og vejledninger, der stilles til rådighed for forbrugeren, hvis man inden for visse domæner ikke fastholder og udvikler en dansk sprogbrug. For at sikre at det danske sprog fortsat kan anvendes i fagligt komplicerede sammenhænge, er det nødvendigt, at eksperter i danske virksomheder, brancher og på danske universiteter inden for pågældende område stiller sig til rådighed for de terminologiudvalg, der måtte blive nedsat.

Øget behov for koordinering og videnoverførsel
Selv om behovet for virksomhedernes arbejde med sprogpolitik og sprogstrategi er markant, har der i Danmark i modsætning til f.eks.Sverige hidtil været forholdsvis begrænset fokus på de nævnte problemstillinger. Der er således et øget behov for koordinering og videnoverførsel på tværs af kompetenceområder.

I erkendelse af, at terminologiske ressourcer og aktiviteter er af betragtelig strategisk og økonomisk betydning for samfundet, blev i 1974 Terminologigruppen oprettet som en "paraplyorganisation" for alle terminologiaktiviteter i Danmark. Terminologigruppen fungerer som et netværk uden mure mellem f.eks. Handelshøjskolerne, Dansk Standard, Dansk Sprognævn, Terminologitjenesterne ved EU i henholdsvis Luxembourg og Bruxelles o.fl. Terminologigruppen følger udviklingen på terminologiområdet og har indtil nu løst en række væsentlige terminologiske opgaver både nationalt og internationalt, herunder udvikling og etablering af en dansk termbank: DANTERM. Dette udviklingsarbejde førte i 1998 til oprettelsen af DANTERMcentret, som bl.a. har til formål at udbrede kendskabet til det kvalitetsforbedrende potentiale, der ligger i terminologisk analyse og udvikling af begrebsapparater, samt at medvirke ved gennemførelsen af konkrete projekter vedrørende udarbejde af terminologi og udvikling af IT-værktøjer, især terminologibaser. DANTERMcentret indgik i 1998 i et centerkontraktprojekt "Udvikling af metoder og værktøjer til oprettelse og drift af virksomhedsinterne termbanker". Inden for rammerne af dette projekt har centret opbygget en række kompetencer, som kan bidrage til danske virksomheders innovation og internationale konkurrenceevne. Centerkontrakten gennemføres i samarbejde med 6 store danske virksomheder og tre forskningsinstitutioner.

Senest har stiftelsen i april 2000 af Dansk Selskab for Fagsprog og Fagkommunikation bidraget til at øge opmærksomheden omkring fagsproglige emner og fagsproglige problemstillinger.

Erhvervslivets forventninger til Det Europæiske Sprogår
Det Europæiske Sprogår 2001 bør bruges til at synliggøre manglen på en erhvervspolitik for sprog i Danmark. Sprogets økonomiske potentiale i globaliseringens og information- og kommunikationsteknologiens tidsalder anerkendes af centrale politiske instanser, dog med forskellig styrke.

Inden for rammerne af særprogrammet MLIS (Multilingual Information Society) udsendte EU i 1999 pjecen "MLIS - europa multilinguis. Sprog og Erhvervsliv". For den, der ønsker at argumentere for sprogets økonomiske potentiale, er publikationen en stor hjælp. Eksempelvis: "I erkendelse af de sprogrelaterede problemer, som Europas erhvervsliv står over for i deres forsøg på at blive globale aktører, understreger denne pjece virksomhedernes behov for at udvikle en sprogstrategi, og desuden indeholder den en kort beskrivelse af nogle af de sprogtjenester, som står til rådighed for virksomhederne. Den påpeger, at flersprogethed, der bliver stadig mere ønskværdig og nødvendig, åbner for mange sprogrelaterede beskæftigelsesmuligheder i Europa i forbindelse med udvikling og udbud af nye tjenesteydelser, ressourcer og værktøjer." Og: "Store multinationale selskaber har længe været klar over, at sprog og kommunikation kan skaffe eller koste dem ordrer. Små og mellemstore virksomheder rundt om i Europa begynder gradvis at erkende dette, men der er stadig rigeligt behov for at skabe bevidsthed hos mindre virksomheder om behovet for at udvide deres flersproglige færdigheder, og for at investere i "sprog" som et element i virksomhedsudviklingen".

Tværministeriel handling
Sproget og erhvervslivet blev sat på dagsordenen af kulturministeren i forbindelse med sprogkonferencen i juni 2000. Kulturministerens varslede initiativ vedrørende en sprogpolitik bør dog kædes sammen med initiativer i forbindelse med "Det Europæiske Sprogår 2001", et projekt som EU's undervisningsministre står for. En dansk sprogpolitik, der synliggør og tilgodeser erhvervslivets behov bør udarbejdes i fællesskab af kulturministeren, undervisningsministeren og erhvervsministeren. Det Europæiske Sprogår 2001 bør være anledningen til, at dette sker.